Om træningen
Du kan ikke tilmelde dig et bestemt hold (gymnastik, akrobatik, osv) Hallen bliver opdelt og der vil være flere forskellige træningsaktiviteter igang samtidig. Du kan derfor frit gå fra en træningsaktivitet, til en anden, som du har lyst til. Da der (forhåbentlig kun i starten) er èn træner, så er der en medlems begrænsning på 20 medlemmer. (Se og hold øje med hjemmesiden).
Skulle vi være så heldige at finde en instruktør til danseundervisning (bl.a. Hip Hop), så vil der måske blive oprettet et dansehold. eller flere, sådan at man kan tilmelde sig et sådan hold. Det/disse hold kan man så tilmelde sig til og det vil kun være de medlemmer som er tilmeldt dansehold, som kan deltage i danseundervisningen. Antal medlemmer på disse hold, vil blive instruktørers beslutning).
Der vil selvfølgelig stadig være mulighed for at deltage i de andre træningsaktiviteter, da det er planen at der kun blive danse undervisning 1 time hver gang, sådan at der stadig er 1 times træning tilbage, inden vi slutter.
Skulle der være medlemmer som helst kun vil træne med andre medlemmer, på sammen alder, så vil dette også være muligt.
En typisk trænings dag
Vi starter med at mødes og hilser på hinanden. Derefter laver vi en fælles grundopvarmning, så går børnene ud til de trænings aktiviteter, som de har lyst til at deltage i.
Ved deltagelse i gymnastik, springgymnastik, yoga og flexibilitets øvelser, skal børnene igennem yderligere opvarmning.
Generelle overvejelser omkring træning:
Der tages højde for barnets biologiske alder. Særligt når børn/unge nærmer sig puberteten kan der være store individuelle forskelle til trods for samme kronologiske alder. Selvom 2 børn er 13 år gammel, så kan der være stor forskelle på udviklingsniveauet. Særligt pigerne udvikler sig før drengene. Opmærksomhed på psykisk modenhed. At træne målrettet, kræver at barnet skal kunne modtage og følge en vis grad af instruktion. Mange børn vil ikke kunne følge et klassisk træningsprogram. De vil mangle koncentration og evne til at fokusere. Træningen kan derfor kombinéres med en form for leg eller konkurrence. Det må jo også gerne være sjovt og varierende.
Målet med en leg kan være:
-- barnet lærer sin krop at kende
-- barnet gør erfaringer med almene, grundlæggende bevægelsesmønstre (rotation, afsæt/landing, balance osv.)
-- aktiv stimulering af grov- og finmotorik
-- grundtræning (kondition, hurtighed m. m.)
-- barnet lærer at samarbejde (social læring)
-- barnet udvikler sin fantasi
Børn er ikke små voksne:
Der er væsentlige fysiologiske forskelle mellem børn og voksne. Der er færdigheder som børn udviklingsmæssigt ganske enkelt ikke er i stand til at optræne. Børn opnår fx ikke ret store forbedringer ved målrettet konditionstræning, styrketræning og anaerob træning. Det er fuldt tilstrækkeligt at træne andre elementer og så at sige lege kredsløbs – og styrketræningen ind. Først med alderen bliver decideret styrke- og konditionstræning relevant, sidstnævnte særligt hos pigerne, der i puberteten oplever et hormonelt betinget fald i konditionen.
Børn har heller ikke samme behov for udspænding som voksne. Dynamiske bevægelighed-øvelser, fx ben- og armsving, er som regel dækkende. I perioder med hurtig vækst eller intens idræt kan kroppens fleksibilitet dog være mindre, og det kan øge risikoen for belastningsskader. Kontrollerede strækøvelser for enkelte muskelgrupper kan derfor være relevante.
Enormt motorisk potentiale
I stedet skal børn op til 11–12-års-alderen ideelt set arbejde med mange forskellige idrætsdiscipliner. Træningen skal være en form for målrettet leg – der skal være fokus på processen, ikke på resultatet. De alsidige bevægemønstre skal prioriteres, og øvelserne skal fokusere på koordination, tekniske færdigheder og en god grundform. Børn i 6–12-års-alderen (specielt 8–10 år) er særligt modtagelige for motorisk træning – det er nu denne evne topper. Det har fundamental betydning at børnene træner grundlæggende færdigheder som at løbe, hoppe, springe, balancere, rulle, kaste, gribe, hænge, støtte, klatre, krybe. Hvis ikke de basale færdigheder kommer på plads i denne periode, er muligheden for at nå sit fulde potentiale forpasset.
Fra ca. 10-års-alderen kan man så småt begynde at arbejde med mere specifikke færdigheder, så som retningsskift, hurtighed, timing af bevægelser ift. bolde, smidighed og mere idrætsrelaterede færdigheder.
Det psykologiske aspekt
Hvis det skal være sjovt at træne, skal barnet få fornemmelsen af at ”det her kan jeg”. Det er derfor en vigtig opgave at skabe rammer for at alle børn – uanset hvad de kan – får succesoplevelser. Også tilhørsforholdet til de andre på holdet er en forudsætning for at barnet synes det er sjovt, ligesom konkurrencemomentet spiller ind. Det behøver langt fra kun handle om at vinde, men også om at overvinde sig selv ved at kunne mestre specifikke færdigheder og opleve fremgang.
Muskel-led sans:
Muskel-led sansen kaldes også den prorioceptive sans.
Muskel-led sansen befinder sig i alle vores muskler og led dvs. i alle sener, ledkapsler og hinder. Sansen er med til at stabilisere leddene og registrerer kroppens stilling gennem musklerne og leddenes stilling. Stillingerne kan fx være bøjede - strakte, med vægtbæring eller ej. Sansen arbejder ofte sammen med synssansen og berøringssansen på den måde at barnet kan danne sig et billede af sig selv og sin krop - i forhold til hvor det befinder sig.
Vigtigheden
Muskel-led sansen arbejder på niveau 1 i sanseintegrationen.
Udviklingen af denne sans er en afgørende faktor for, at vi kan kontrollere vores krop og samtidig ved besked om kroppens stilling. Sansen bliver integreret gennem alle vores bevægelser ved musklernes sammentrækning og bøjning. Vores kropsbevidsthed, muskeltonus (den muskelspænding, der søger for at holde kroppen oprejst og energisk) og bevidstheden om at kroppen er i balance er afhængig af denne sans, derfor er det vigtigt, den bliver integreret. Øgede kropslige erfaringer og kropskontrol kan hjælpe barnet til at forstå hvor meget eller hvor lidt muskelkraft, der skal bruges fx til at kaste en bold, eller gennem en redskabsbane når barnet skal bevæge sig hensigtsmæssige i forhold til forhindringerne. Ved udførelsen af disse aktiviteter skal barnet ligeledes vide hvor arme og ben skal være i forhold til hinanden.
Stimulering gennem motorik
Stimuleringen af muskel-led sansen begynder allerede inden fødslen i livmoderen ved at fosteret bevæger sig. Lise Ahlmann skriver at impulserne fra barnets nakkemuskler efter fødslen er en vigtig del af hjernes udvikling og for at rygmusklerne kan stabilisere sig. Denne stimulering kan foregå ved at barnet får lov til at ligge frit på maven og senere hen får muligheden for at kravle rundt. Stimuleringen gennem opvæksten foregår fx ved, at barnet hopper og springer i blødt underlag, trækker, skubber eller bærer noget med belastning. Disse stimuleringer betyder at barnet lærer at bruge sin krop hensigtsmæssigt - fx når noget skal løftes.
Børn i bevægelse:
Et barn, som har et positivt forhold til sin egen krop og som kan bruge den ubesværet i alle typer leg, har de bedste muligheder for at spille sammen med det miljø, det lever i. Et barn som kan bruge kroppen på en ubesværet måde, opfatter tryghed ved sin krop. At lege indebærer involvering og deltagelse med hele kroppen. Derfor udvikler barnet i høj grad tro på sig selv og på egne kompetencer ved hjælp af kropslig aktivitet. Børn som er motorisk usikre, bliver da også let holdt udenfor legen. En motorisk sikker krop er indgangen til samspil og samhandling.
Et barn, der af andre får at vide, at det er for lille til at kravle op i et træ eller i gymnastiksalens tov, oplever dette ganske anderledes end et barn, der selv erfarer, at det lige nu ikke kan komme op. Måske kan det jo en anden gang, hvis det maser tilstrækkeligt på. Når barnet hører disse ting fra andre, kan det give barnet tidlige erfaringer, der har sit grundlag i andres kropslige vurdering, og dermed påføre barnet mindreværdsfølelse. Derimod kan den umiddelbare opfattelse af ikke selv at kunne gøre noget bestemt, føre til en produktiv og konstruktiv løsning af et problem.
Fysisk aktivitet har indflydelse på børns udvikling:
De nyeste undersøgelser om stillesiddende adfærd viser, at det ikke kun er fysikken, der lider skade, når man sidder stille og ikke får rørt sig nok. Fysisk aktivitet påvirker formentlig hjernen på samme måde som resten af kroppen, idet hjernen ligesom en muskel udvikles ved aktivitet og degenerer ved inaktivitet.
Børn og løbetræning:
Nye oplysninger fra Idrættens Analyseinstitut afslører, at flere og flere børn løbetræner. Tallene viser, at 20 % - altså hvert 5. barn - løbetræner. Det er altså ikke kun voksne, der er ramt af løbefeberen. Noget tyder på, at de voksnes løbevaner smitter af på børnene.
Men er det overhovedet sundt for børn at løbe langt?
Nogle børn har let ved langdistanceløb, mens andre synes det er kedeligt og meget anstrengende. Jeg mener, at børn gerne må løbetræne, hvis de har lyst. Men lad være med at presse dit barn til at løbe, hvis lysten er væk. Det kommer der intet godt ud af.
Der er ikke noget, der tyder på, at konditallet øges hos børn, der løbetræner, sammenlignet med børn, der dagligt bevæger sig fysisk igennem leg. Et japansk studie, hvori en gruppe piger i præpuberteten blev udsat for hård konditionstræning, viste således ingen forbedringer af børnenes kondital. De var allerede i god form igennem naturlig bevægelse og leg.
Alsidighed er vigtig
Det er vigtigere, at børn løber alsidigt, end at de løber langt. Den motoriske udvikling, som foregår de første 10-12 leveår, har stor betydning for, hvor let eller svært det er at få lyst til fysisk aktivitet resten af livet. Barnets motoriske udvikling sker nemlig de første 10-12 år. I denne periode grundlægges koordination og styring af kroppens bevægelser, og løb er meget vigtig for denne udvikling. Men det er altså vigtigst, at dit barn løber alsidigt - ikke langt.
Mange forskellige bevægelser tænder nervesystemet og bidrager til god motorisk udvikling. Børns bevægelse bør indeholde sprint, hop, spring og retningsskift. Så i stedet for en kedelig løbetur med far eller mor er det bedre, at du som forældre skaber rammer, hvor dit barn kan udfolde sig fysisk alsidigt. Og det klarer børn oftest selv, med mindre vi som voksne forhindrer dem i det.
Det er ikke, fordi det er skadeligt for børn at løbe langt i sig selv. Men for mange lange kilometer kan udtrætte barnet så meget, at der ikke er energi til at bruge kroppen til fysiske lege som udvikler motorikken.
Faren opstår først, når børn kommer i puberteten og naturligt vælger leg og bevægelse fra. Her falder konditallet drastisk, og for mange teenagere er det rigtig svært at finde motivation til at få sig rørt. Derfor har løbetræning flere sundhedsmæssige gevinster for børn mellem 12-18 år end for børn under 12 år.
Teenagere ved godt, at det er sundt at motionere. Det har de nemlig hørt mange gange, både fra deres forældre og i skolen. De ved godt, at motion forebygger livsstilssygdomme, skærper koncentration og forbedrer konditallet, men vælger alligevel bevægelse fra til fordel for kammerater, computer og tv.
Meget tyder på, at teenagere motiveres bedst til motion, hvis det sker sammen med kammerater, som de føler sig trygge sammen med. Især piger oplever, at det nærmest kan føles pinligt at dyrke motion, hvis de ikke er trygge. Så måske skal der fra forældrenes side bruges energi på at præsentere mulighederne for deres teenagebarn til at finde sammen med venner eller veninder, når der skal løbetrænes. Der findes flere stafetløb landet over som kunne være et fælles mål at træne hen mod. Stafetløb indeholder også et hold aspekt som styrker fællesskabet.
